Dyrkning & høst

Et tropisk eller subtropisk klima og frugtbar jord er nødvendig for at kunne dyrke te. Teen dyrkes normalt i plantager på bjergskråninger. Jo højere oppe teen dyrkes, jo bedre bliver kvaliteten.

Picking the tea
Dyrkning
Kina og Indien er de største tedyrkende lande i verden. Sammenlagt tegner de 2 lande sig for ca. halvdelen af verdensproduktionen.
 
Når tebusken er 4 år gammel, kan man begynde at høste af den. Normalt plukker man bladene med håndkraft, hvilken gør høsten til en ekstremt arbejdskrævende proces. Man kan høste teen på et hvilket som helst tidspunkt af året, men bladene er bedst i den tørre del af regntiden.

Sorting the tea
Høsten
Man kan først høste af tebuskene, når de er 4 år gamle. Den manuelle høst af bladene kræver intensivt arbejde. I nogle områder, hvor arbejdskraft er en mangelvare, udfører man det traditionelle, manuelle arbejde med maskinkraft, men det kan påvirke kvaliteten af den høstede te væsentligt.
 
Der findes 3 teknikker til høstning af te: Standardhøstning, hvor man plukker to blade og en knop, mellemhøstning (tre blade og en knop) og råhøstning (fire blade og en knop på en stamme). Jo finere høst, jo bedre tekvalitet. På de højereliggende plantager, hvor man alt andet lige har bedre betingelser for at dyrke kvalitetste, bruger man udelukkende den bedste høstmetode.
 
Tebuske kan blive gamle. Assamica-buske bliver i gennemsnit 40 år, mens man kan høste af Sinensis-buske i op til 100 år.

næste side >>